Agernæs Øko beskæftiger på årsbasis 2-4 personer.

Derudover samarbejder man med Torup Bakkegaard & Orelund, og gør brug af deres medarbejdere når der gøres klar til sæsonen, høstes, pakkes og salget af de økologiske produkter.

Langt de fleste grøntsager høstes manuelt, – det vil sige, at de er håndskårne eller håndplukkede. Denne proces er meget tids- og arbejdskrævende. Ligeledes klargøres og pakkes alle de økologiske grøntsager i pakkeriet på Torup Bakkegård. Til sidst transport til opbevaring, som sker i store nye kølerum. Det betyder, at der i højsæsonen er brug for rigtig mange hænder, og mange personer er tilknyttet den økologiske produktion.

De mange ansatte i højsæsonen og sommerperioden er primært udlændinge, heraf er ca. 70 % fra Slovakiet og ca. 25 % fra Rumænien. De bor omkring Torup Bakkegård og Orelund tæt på jordbær- og aspargesmarker i moderne og nye beboelsesvogne. I hver vogn bor der 4 personer, som her deles om køkken og bad. Beboelsesvognene danner nærmest en lille by, hvor der udenfor arbejdstid er rig mulighed for bl.a. hygge, fest, volleyball og fodbold. Med fibernet er der ligeledes god mulighed for kontakt med såvel hjemlandet som omverdenen.