RØDE LØG

RØDE LØG 2017-04-12T20:02:09+00:00

Project Description

Rødløg tilhører også kepaløg-slægten og minder meget om almindelige, gule løg. Forskellig herfra er den meget flotte dybviolette eller lilla farve – heraf navnet. Ved gennemskæring ses hvidt og violet kød. Rødløgets flotte farve skyldes et højt indholdet af anthocyaniner, de samme stoffer som giver blåbær, kirsebær, solbær, æbler og rødkål deres flotte farver, og som virker antiinflammatoriske i kroppen. Rødløg er mildere end almindelige, gule løg og derfor knap så tårefremkaldende. Løg er et af de ældste grøntsager, som er kendt af mennesker. De bruges overalt i verden og er vel en af de mest almindelige og mest brugte ingredienser i vores køkken. De har lang holdbarhed.

Smag: Mildere smag end almindelige, gule løg.

Anvendelse: Kan anvendes i næsten al madlavning – og er en god erstatning for almindelige, gule løg, hvis man ønsker en mildere smag. Kan anvendes som rå, grillede, stegte i såvel salater, gryderetter og andet. Den flotte violette farve gør løget særdeles dekorativt som pynt på mad. Rødløg kan med fordel syltes og spises som tilbehør til al mad – kold som varm. Ved tilberedning nedtones den violette farve.

Tips: Læg de rå løg i vand inden tilberedningen, så bliver smagen mildere. Det kan være gavnligt, hvis man har besvær med at spise eller tåle rå løg.

Sæson: Januar til december